JH DYK ApS                 


Velkommen til JH DYK. 

JH DYK er etableret i 1974 og er i dag landets førende virksomhed inden for inspektion af drikkevandstanke, akkumuleringstanke og brandtanke.

Virksomheden er primært beskæftiget med inspektionsopgaver inden for vandværker, varmeværker og kraftvarmeværker. Opgaver der relaterer sig til dykkerbranchen, og som tidligere var grundlaget for virksomheden, udføres stadig. De entrepriser, der gennem tiden er udført, har udviklet virksomheden, og i dag varetages fortsat mangeartede opgaver inden for dykning.

I 2010 flyttede JH DYK til det nye domicil på Bjarkevej. Bygningerne byder de rigtige rammer for virksomheden. Alle faciliteter er til stede, og mulighederne for opbevaring og vedligeholdelse af vognpark og udstyr er optimale.

Derudover er kontorområdet udvidet, ligesom mødelokaler og undervisningsfaciliteter nu står til rådighed for de aktiviteter og arrangementer, der er relevante for virksomhedens forretningsforbindelser.

Vognenes betydning

Inspektionsopgaverne er skarpt adskilt, og hos JH DYK er det kendetegnet ved, at den vogn, der sendes ud på en opgave, er indrettet specielt til at løse netop den type opgave, der er stillet.

  Den grønne vogn er indrettet til alle opgaver, der vedrører rentvandstanke og højdebeholdere. Alt udstyr her er rent og desinficeret, således at risikoen for en forurening reduceres til et minimum.
  Den røde vogn er indrettet til alle opgaver, der vedrører akkumuleringstanke og brandtanke. Kan tillige benyttes ved opgaver inden for rederibranchen.
  Den blå vogn er indrettet til opgaver, der relaterer sig til opgaver ved havneanlæg, samt opgaver der har sin oprindelse i rederibranchen.

 


 

 

 

JH DYK ApS - Bjarkevej 12 - 8464 Galten - Tlf. 4082 3000 - Fax. 8694 4750 - CVR: 16971278